Hvorfor er kvinder mere stressede end mænd? Og hvad gør vi ved det?

Flere undersøgelser peger på, at kvinder oftere oplever stress end mænd. Ifølge Sundhedsstyrelsen rapporterer kvinder langt oftere højt stressniveau end mænd, og en undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at 13 % af kvinder i 2017 havde været sygemeldt med stress inden for det seneste år – mod 6 % af mændene.

Tre forklaringer på forskellen

Dobbeltarbejde og mental load

Kvinder tager fortsat hovedansvaret for planlægning, koordinering og omsorgsopgaver i hjemmet – også selvom begge parter arbejder fuldtid. Det kaldes ofte “mental load”, og forskning viser, at det er forbundet med øget stress og lavere trivsel. I gennemsnit bruger kvinder 2-3 timer mere om ugen på denne slags opgaver end mænd.

Forskning viser, at mænds stressniveau falder, når de kommer hjem fra arbejde, mens kvinders stressniveau ofte forbliver det samme – eller endda stiger. Det skyldes blandt andet, at mange kvinder fortsætter med det mentale og praktiske ansvar i hjemmet, selv efter en lang arbejdsdag.

Personlighed spiller også ind

Personligheden lader også til at have betydning, når vi skal forklare, hvorfor kvinder er mere stressede end mænd. Mange studier viser, at kvinder scorer højere på personlighedstrækket neuroticisme – som handler om, hvor følsom man er over for bekymringer, stress og følelsesmæssige udsving. Det betyder ikke, at kvinder er svagere – men det kan være en forklaring på, at de oftere oplever stresssymptomer.

Er mænd mere stressede end vi tror?

En del af forskellen i stressniveau mellem mænd og kvinder kan muligvis skyldes, at mænd underrapporterer, hvordan de har det. Mænd er nemlig generelt dårligere til at tale om mental mistrivsel og søger sjældnere hjælp end kvinder. WHO vurderer, at mænds mentale problemer ofte overses, fordi de ikke selv rapporterer dem.

En mulig forklaring kan findes i forskellen på stressreaktioner. Forskning viser, at mænd typisk reagerer med det klassiske “fight or flight”-respons – de bliver udadreagerende eller trækker sig – mens kvinder oftere reagerer med “tend and befriend”: De søger støtte, taler med andre og prøver at skabe tryghed. Disse mønstre har rødder i vores tidlige evolutionære historie, men de lever stadig i dag. Det gør det også sværere at opdage stress hos mænd – og kan betyde, at de ikke får hjælp i tide.

Sådan forebygger du stress

Selvom der generelt er forskel på hvordan mænd og kvinder reagerer, når de bliver stressede, handler stressforebyggelse for dig som leder om det samme: nemlig at være i stand til at spotte de rigtige tegn og gribe ind overfor medarbejderen, når der er behov for det. Her er tre konkrete værktøjer, du kan bruge:

Værktøj #1: Spot stress

Stress viser sig forskelligt fra person til person – og ofte også forskelligt mellem køn.

Hvor kvinder typisk reagerer med tristhed, gråd eller overansvarlighed, kan mænd ofte reagere med irritation, tavshed eller tilbagetrækning.

Det vigtiste for dig som leder at holde øje med, er ændret adfærd. Dertil skal du kende til følgende tre niveauer af stress og deres typiske kendetegn.

• Mild stress: Fortravlet, manglende fokus, svært ved at prioritere.
  ‍
• ‍Moderat stress: Bekymret, træt, kort lunte, opgivende.

• Høj stress: Mange fejl, gråd, udeblivelser, beslutningsvanskeligheder.

Hvis du ser tegn på mild stress behøver du ikke at gribe ind – her skal du blot holde et ekstra øje med medarbejderen og om symptomerne bliver værre. Udviser medarbejderen tegn på moderat eller høj stress, har du et ansvar for at handle. Og det starter med at tage samtalen.

Værktøj #2: Tag den svære samtale

Mange ledere venter for længe med at tale med medarbejderen om stress – særligt hvis de er i tvivl om, hvordan medarbejderen vil reagere. Uanset om det er en mand eller kvinde, der udviser tegn på stress, er det din opgave at indlede snakken, hvis medarbejderen ikke selv gør det.

Her er en enkel samtaleguide:

1. Find den rette setting: Overvej om et formelt møde eller en uformel gåtur er det bedste for denne medarbejder.

2. Hold dig til det, du kan se: “Jeg har lagt mærke til, at du den seneste tid har holdt dig mere for dig selv. Jeg tænkte på, hvordan du går og har det?”

3. Lyt og anerkend deres situation: “Det lyder som en svær situation”.

4. Find løsninger, hvis muligt: “Hvilke arbejdsopgaver bør vi skrue på? Hvordan kan jeg hjælpe? Kunne du tænke dig at tale med en professionel?”

5. Aftal næste skridt: Opsummér hvad, I har talt om. Aftal hvem, der gør hvad herfra, og hvornår I skal tale sammen igen.

Værktøj #3: Prioritér opgaver

En af de hyppigste udfordringer for stressede medarbejdere – uanset køn – er prioritering af arbejdsopagver. Derfor hjælper det tredje værktøj medarbejderen med at prioritere opgaver, der er vigtige og parkere, dem som ikke er.

Se videoen herunder og hør hvordan du bruger værktøjet sammen med dine medarbejdere.

‍

‍

Download simpelt prioriteringsskema

Vi har lavet et simpelt skema, der er inddelt i de fire kategorier, som du skal bruge, når du sætter dig sammen med din medarbejder for at kortlægge og prioritere medarbejderens arbejdsopgaver.

Download prioriteringsskema her

Det handler om ansvar – ikke om køn

Vi reagerer forskelligt på stress. Men uanset køn handler forebyggelse om at være opmærksom, tage ansvar og skabe rammer, hvor det er trygt at sige til og fra. Som leder kan du ikke nødvendigvis fjerne stressen – men du kan være den, der opdager signalerne, tager samtalen og hjælper medarbejderen med at justere kursen i tide.

‍

‍