At komme tilbage på arbejdet fra en velfortjent sommerferie er ikke lige nemt for alle. Tiden efter sommerferien er nemlig højsæson for stress, og derfor får du i denne artikel tre værktøjer til, hvordan du starter op på arbejdet igen, uden at blive stresset.
Pensionselskabet, PFA, modtager flere henvendelser om stress i september end i nogen anden måned – og det er ikke tilfældigt.
I løbet af de to, tre eller måske fire uger væk fra arbejdet, tilpasser din hjerne sig nemlig et lavere og mere afslappende tempo. Et tempo, hvor du hverken skal tænke på mails, møder eller deadlines.
Når hverdagen så starter igen, kan det føles som lidt af et chok, når “arbejdshjernen” skal genaktiveres og dét, er der mange der mærker konsekvenserne af.
Heldigvis er der masser du selv kan gøre for at komme godt i gang igen, uden at overbelaste dig selv. Det får du tre værktøjer til her:
Mange forsøger at tage fat, som om de aldrig har været væk. Men du kan ikke forvente, at din arbejdshjerne fungerer på fuld kapacitet fra første dag. Ligesom fodboldspilleren, der kommer tilbage fra en skade, er det en god ide med en blød opstart efter ferien:
Start med at rydde op i din indbakke, få overblik over møder og opgaver, og lav en prioriteret to-do-liste. Her kan det være en hjælp at:
Det er ikke kun dine opgaver og deadlines, som er vigtige i dit arbejde – det er dine kollegaer også.
Forskning viser, at sociale relationer og oplevelsen af samhørighed er afgørende for din arbejdsglæde, og dermed også din produktivitet.
At bruge tid på at catche up med dine kollegaer – fx ved kaffemaskinen eller i starten af et møde – er altså ikke bare en pause, men en investering i din og dit teams effektivitet og trivsel på den lange bane.
Overvej fx at:
Selvom det er normalt at bruge de første par uger på at komme op i omdrejninger igen, er det ikke meningen, at du skal føle dig overbelastet, irritabel eller udmattet. Det kan være tegn på stress – og de tegn skal du tage alvorligt.
Typiske symptomer kan være
Hvis du genkender nogle af disse symptomer, bør du overveje at tage kontakt til din leder. Ikke nødvendigvis for at få løst alt med det samme, men for at få luft, hjælp til at prioritere eller blot afstemt, hvad der forventes af dig. Er du ikke komfortabel med at række ud til din leder, bør du tage en snak med en tæt kollega. Det vigtigste er, at du ikke går alene med det.
Det er helt normalt at skulle bruge lidt tid på at omstille din hjerne fra ferie- til arbejdshjerne. Og det er også helt okay ikke at være 100 % ovenpå i første uge. Ved at starte roligt op, prioritere det sociale og række ud, hvis du mærker pres, giver du dig selv de bedste forudsætninger for en god og stressfri opstart.